Mit navn er Zofiia Rose

… Og jeg er din personlige intuitive kortlæser.

Jeg har altid, siden jeg blev født, haft adgang til beskeder og nærvær fra oven. Det sted der er større end os allesammen, uanset hvad vi ynder at kalde det. Jeg har altid været i stand til at læse energier, mennesker og adfærd, som var det noget helt fysisk og konkret foran mig.

Jeg lavede først intuitive kortlæsninger i det skjulte, og kun for veninder og bekendte. For det der med at stå ved det, var lige lidt for flippet og “out there”. Hvad mon folk ikke ville tænkte om mig. Mig ‘den konkrete og mere businessmindede’ type.

Eller sådan var det i mange år, indtil jeg også begyndte at stå mere og mere ved min spirituelle side og lade den fylde mere og blive en naturlig integreret del af mig. Her hvor den hører hjemme. Uden skam eller dom fra mig selv.

Nu er jeg heller ikke bange for andres dom mere. Det føles som det mest naturlige også at være ‘hende der laver intuitive kortlæsninger’, og min succesrate taler sit eget sprog. Jeg har til dags dato ikke haft en utilfreds eller “det var helt hen i vejret” kunde eller tilbagemelding. Og skulle den komme, så bliver der også taget kærligt imod den.

Jeg elsker at lave læsningerne, det er let og nemt for mig, og de bliver altid lavet i den dybeste kærlighed til det menneske der “er foran mig”, nemlig dig.

Per automatik sendes der healing med via ordene og beskederne, og du vil derfor måske fornemme en udvidet kærlig stemning eller glæde indeni, efter du har lyttet til min læsning.

Jeg er her for at servicere dig, og ser mit arbejde som det mest privilegerede i verden.

Tak for at jeg må se dig.

zofiiaskort.com

Lyst til en personlig læsning?

Hvis du har fået blod på tanden med at ville prøve din egen personlige læsning, så hold dig endelig ikke tilbage. 

Jeg glæder mig til at lave en læsning til dig.
Du finder vej til de personlige læsninger lige her.

Følg med på facebook

Min personlige profil

Min personlige profil: Zofiia Rose, hvor jeg ofte går live og svarer på spørgsmål og trækker personlige kort.
Tilføj mig som ven, hvis vi ikke allerede er det. Jeg vil glæde mig til vores FB venskab.

Copyright – All rights reserved: www.zofiiaskort.com